- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
390

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gråstens ældre historie.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tre af dem ægtede tyske rigsgrever og den fjerde, Sofie Amalie,
hertugen af Augustenborg Fredrik Vilhelm [1].

Den ældste søn, grev Fredrik Ahlefeldt (den yngre),
var født i Flensborg 1662 og således en mand på kun 24 år,
da han tiltrådte sin arv: grevskabet Langeland og de
Gråstenske godser. Han ægtede samme år kong Kristian V’s
15årige datter med grevinden af Samsø, Kristiane Gyldenløve.
Store embeder og hædersbevisninger fulgte ham så at sige
fra vuggen; han var vice-statholder, amtmand i Steinburg,
gouvernør i Ditmarsken, ridder af elefanten osv. Hans
hovedinteresse var dog knyttet til krigsvæsenet, og da der i hans
tid så godt som ingen krige førtes i hjemmet, gik han med
de danske hjælpetropper, som dengang kæmpede på Evropas
blodigste valpladser. Først afsendtes der et sådant korps
til England for at kæmpe mod den protestantiske konge
Vilhelms katolske fjender på Irland (1689); i dette stod grev
Ahlefeldt ved regimentet prins Georg, hvis standkvartér var i
Sønderjylland. Et par år efter overførtes tropperne til
fastlandet, hvor samme krig rasede mellem Holland og Frankrig;
han forfrernmedes her til brigader med en brigade på 5
bataljoner og kort efter til general. Først 1697, efter freden i
Ryswick, vendte han tilbage til hjemmet, efterat han dog i
mellemtiden flere gange havde tilbragt længere tid her.

Strax efter sin hjemkomst udnævntes han ved Ditlev
Rantzaus død til statholder i hertugdømmerne og hengav sig
nu til fredens idrætter og bestyrelsen af sine godser. Han
var bleven enkemand samme år som han drog til Irland, men
havde nu igen ægtet en datter af storkansleren Konrad
Reventlov, Armgard Margrete. Han bar rigsæblet ved kongens
begravelse 1699.

Det var den yngre grev Fredrik, som lod den prægtige
slotsbygning opføre, der senere omtaltes med så megen ros.
I det enkelte kan grevernes byggeforetagender dog ikke


[1] Dansk biografisk lexikon I 136 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free