Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ullerup sogns ældre historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Henrik Holk (Bertelsen) til Rønhave. Denne var en
fremragende herremand, rig og højt anset; han havde i Fredrik
I’s og Kristian III’s tid tjent i det danske kancelli i
København, og var på grund deraf til sin dødsdag forlenet med
Helligtrekongers kapel i Roskilde; senere trak han sig tilbage
til sine godser. Han var gift med Magdalene, datter af
Andreas Reventlov til Søbo på Fyn, og der er opbevaret
optegnelser om hans børns dåb med de talrige faddere af omegnens
adel, som ved disse lejligheder samledes på Rønhave; det er
en vigtig kilde til kundskab om disse personer.
Henrik Holk døde 1579 og efterlod fire sønner, af hvilke
den ældste, Bertel, arvede Højgård i Nørrejylland, som Henrik
havde erhvervet af kong Fredrik II; den næste, Anders, arvede
Ballegård, medens Ditlev og Kristian fik Rønhave. Kristian
blev kort efter sekretær i danske kancelli og senere „øverste
sekretær“ og rigsråd, og både han og Ditlev blev i kongens
tjeneste, som lensmænd i rigets største og vigtigste len
(København. Kronborg, Tryggevælde, Hald, Silkeborg osv.). Ditlev
Holks søn Henrik var den berømte feltherre, kejserlig
generalfeltmarskal Holk, som døde i trediveårskrigen i Tyskland 1633.
Hele slægten vendte sig mere og mere mod kongeriget.
Da det mange år efter kom til en strid om kirkestolene i
Ullerup, vidnede gamle mænd, som havde tjent Henrik Holk
og hans hustru fru Magdalene, at de kunde mindes, at ikke
blot disse havde siddet i de pågældende stole, men også de
unge junkere, „når de var hjemme i besøg fra Danmark“.
Henimod år 1590 solgte brødrene deres gårde til den rige
Hans Blome, som havde ægtet Katrine Sture, Tomas Stures
datter, til Gammelgård og Helvedgård (Østerholm), og den
sidste af dette navn i Sønderjylland. Hans Blome solgte dem
atter til hertug Hans af Sønderborg, „således som han havde
købt dem af brødrene Anders, Ditlev og Kristian Holk“ (1590).
Istedenfor de 19 gårde i 1543 lå der nu kun 11 til Ballegård
og det var kun meget delvis de samme. I året 1573 havde
Henrik Holk nemlig gjort et mageskifte med hertug Hans af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>