- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
427

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ullerup sogns ældre historie.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tjeneste her fik han af kong Kristian III løfte på den kongelige
gård Melvedgård på Als efter den daværende ihændehaver
Benedikt Sehesteds død. Denne indtraf nogle år senere (1549),
og Povl Magnussen var nu i besiddelse af Melvedgård lige
til sin dødsdag, den 15. Dec. 1596. Derefter tilfaldt den
hertug Hans af Sønderborg som tilhørende hans arvelod
Nørborg len; men der siges, at han først måtte affinde sig med
sønnerne for en pengesum, da kongen havde lovet Otte
Magnussen forleningen efter sin fader. Gården kaldtes senere
Hardspring og man sagde, at hertugen ved denne erhvervelse
skulde have sagt: „det var et hårdt spring“, m. h. t.
købesummens størrelse. Dette sagn kan dog kun være opstået,
efterat sammenhængen med gårdens overdragelse var bleven
glemt; thi i virkeligheden nævner hertugen ikke nogen
købesum for denne gård i sit testamente, således som for andre
betydelige godskøb. Hvorfor det gamle navn Melved
(Medelved, mellemskoven) måtte vige plads for Hardspring, er neppe
vanskeligt at forklare; rimeligvis har der ved gården været en
kilde, som hed således („hardspring“ er det stærkt rindende
kildespring), og hertugen har da vel ønsket at blive af med et
navn, som var blevet ham forhadt på grund af de bryderier,
han havde haft med at få fat i den. Povl Magnussen var
nemlig ikke blot den ene af de to adelsmænd på Als og
Sundved, som ene holdt fast ved deres fædrenejord — (den anden
var Didrik Høk) —, men han gjorde også ved at blive så
gammel hertugen ventetiden ualmindelig lang m. h. t.
Melvedgård, som han anså for sin ejendom. Hardspring oversatte
hertugen endvidere aldeles vilkårligt til det tyske Hirschsprung
(Hjortespring).

Medens Povl Magnussen selv i senere år boede på
Melvedgård, havde han overladt Blansgård til sine sønner. Af
disse nævnes Otte, Henrik og Jakob; den sidste, som døde 6.
Dec. 1620 i sit 75. år og altså var født 1546, og som
opnævnt efter sin farfader må antages at have været den ældste,
forekommer aldrig i hin tids optegnelser og var vel altså så

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free