Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ullerup sogns ældre historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han skød ham, da han som gæst var kommen til Ornum; det
skete den 1. Juni 1589, kl. 4 om eftermiddagen. Liget førtes
til Skovbølgård og henstod ubegravet næsten i otte uger, da
den dødes frænder ventede tilbud om forlig fra drabsmandens
side. Da han ikke meldte sig, fandt begravelsen sted i
Feldsted kirke, den 24. Juli. Ved denne lejlighed opfordredes den
dræbtes søskendebarn Povl Uke fra Avnbøllund som nærmeste
frænde til at forkynde hele slægtens undsigelse til drabsmanden;
han fremtrådte da også ved liget og udtalte for de forsamlede,
at junkeren Hans Blome var en nidding for den gerning, han
havde gjort. Da dette meddeltes denne, gik han i
landflygtighed til Meklenborg og blev borte i et par år.
Hans Blome var igen tilbage på Ornum i sommeren 1591
og hans hustru fødte ham da en søn; til dennes dåb, den 5.
September, indbød han hele omegnens adel, men alle udeblev
på hans nærmeste slægtninge nær, broderen Jørgen, hustruens
broder Mikkel Rantzov, en anden svoger Baltaser Broktorp og
hans frænde Skak Mjød. Ophidsede, som de var over denne
tort, red de unge herrer dagen efter fra Ornum til Avnbøllund
for at drage Povl Uke til ansvar; med en hob løse folk mødte
de udenfor gården og to af dem, junkerne Rantzov og Mjød,
kom frem for broen og krævede ham ud til sig. Povl Uke
gik da også ud til dem og gav Skak Mjød hånden til
velkomst, men da han på samme måde vilde hilse på Mikkel
Rantzov, sagde denne, at de ingenlunde stod således med
hinanden, at han kunde give ham hånd. Han opfordrede ham
derpå til at gå længere frem foran porten, til samtale med de
to andre. Dette afslog Povl imidlertid gentagne gange, „ikke
fordi han frygtede de fire adelsmænd, men fordi han ikke vilde
udsætte sig for det løse folk, som havde samlet sig med dem“.
Dette var en torsdag; den følgende onsdag kom der igen
ryttere for gården; de kaldte på en pige for at spørge hende,
om Povl Uke var hjemme. Da hun svarede nej, førte det til
gentagne samtaler, skænderier og forbandelser. Senere kom
Jørgen Blome selv hen til broen og en dreng sendtes ind på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
