Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ullerup sogns ældre historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev samnie tid et fyrsteligt gæstebud anrettet, samt og holdt
et bryllup med en saddeler og en vadskerpige.“ Kirken havde
et tårn med to klokker, som slog halv- og kvarttime slag så
tydeligt, at det kunde høres ved Blans strand.
Hertugens tanke var, at Filipsborg skulde være bolig for
en yngre søn af hans talrige børneflok; men det blev i
virkeligheden aldrig benyttet efter sin bestemmelse. Det stod næppe
en menneskealder og inden århundredet var tilende blev dets
stene brugte til at genopføre den i stormen nedkastede
avlsgård. Levningerne ses endnu på den gamle borgvold.
Først et århundrede efter de store godskøb, som havde
fordrevet den øvrige adel fra Als og Sundved, opgav de sidste
ejere af denne stand deres ejendomme. 1694 solgtes
Avnbølgård, som vi har set, til en tysk greve og kom fra ham kort
efter til hertugen af Avgustenborg, og 1717 købte hertug Filip
Ernst af Lyksborg Blansgård af Kr. Albrekt v. d. Wisch.
Hertugen lod året efter den øverste etage tage ned på
sædehuset og satte sit fyrstelige våben på den plads, hvor de
gamle danske junkere havde sat deres spydmærke.
Imidlertid var der dog foregået et ejerskifte i modsat
retning, som gjorde at Ullerup sogn ingensinde kom til at mangle
en adelig godsejer. Ved kongelig og hertugelig dom af 13.
Decbr. 1667 var Ballegård og Melsgård fradømte hertugen af
Nørborg for gæld, og ved prioritetsdom af 11. Avgust 1669
fik Henrik Blome fra Holsten udlæg i Ballegård for et
tilgodehavende af 20,245 rdlr. Han solgte den året efter til
statholderen grev Fredrik Ahlefeldt til Gråsten, hvis slægt nu
ejede Ballegård i 55 år. Den kom herved ind i den store
samling af avlsgårde, som greven havde erhvervet, og lagdes
nærmest sammen med Bøgskov, der var oprettet af hans fader
af den nedlagte landsby i Adsbøl sogn. Senere kom hertil, i
den yngre grev Fredriks tid, Skovbølgård, som købtes af B.
F. Rumohr.
Ved Ahlefeldternes konkurs og godsernes salg, 5. Sept.
1725, blev Ballegård derfor opråbt under ét med Bøgskov og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
