Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mårkær kloster i Angel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
MÅRKÆR KLOSTER I ANGEL.
(1894.)
[Sønderjydske Aarbøger 1894, S. 147—56. — Her med et Par Smaarettelser af
Forfatteren.]
De talrige klosteranlæg i middelalderen falder i to store
grupper: herre- og tiggerklostre. Herreklostrene hørte til de
ældre ordener: Benediktinere, Avgustinere, Cisterciensere,
Præmonstratensere osv.; de lå på landet, som oftest i en smuk
egn, hvor der var skov, søer og rindende vand, og de ejede
faste ejendomme, avlsgårde og bøndergårde, ofte med meget
betydelige indtægter. Klostret var som en herregård, omgiven
af abildgårde og urtegårde, med fiskedamme og lunde, og livet
indenfor de hellige mure var ikke altid et mønster på
afholdenhed og nøjsomhed. Tiggerklostrene derimod lå i
købstæderne; de måtte ikke eje jordegods, munkene skulde
tværtimod leve af folks fromme gaver og færdedes derfor jævnlig
udenfor klostermuren; de prædkede, hørte skriftemål og
underviste folks børn, medens de drog tiggende omkring i byerne
og på landet, med pose og stav, eller til visse tider med
deres almisse vogn, der som oftest bragte rigelig forsyning
tilbage til køkken og kælder.
Der fandtes i Sønderjylland tre gamle herreklostre, alle
tre rige på jordegods: Johannes døberens jomfrukloster på
holmen ved Slesvig, lige ved den ældste dåbskirke i Norden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
