Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mårkær kloster i Angel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man havde holdt dem derfor; de sammenstilles uden forbehold
med gråbrødrene fra Randers og sortebrødrene fra Århus.
Lavrens Pedersen, der sad i Ålborg „fra Mårkær“, var 1535
broder i Præstø og blev luthersk præst i Skibbinge, medens
hr. Anders Andersen, måske den samme, som samlede oste
til Mårkær i Jylland, blev sognepræst i Præstø og efter hr.
Lavrens’s død 1557 tillige i Skibbinge. På deres ligstene
findes Antoniuskorset som minde om den orden, de havde
tilhørt. Det var jo danske folk; Mårkær og hele Angel var
dengang lige så dansktalende som Præstø og Skibbinge.
Mårkær kloster blev som alle de andre nedlagt ved
reformationen, der for Sønderjyllands vedkommende havde den
uheldige virkning at sønderrive forbindelsen med den danske
kirke. Da hertugdømmet 1544 deltes mellem kong Kristian
III og hans tvende brødre, kom Mårkær til hertug Adolf af
Gottorp; indtægterne beregnedes, som forhen anført, til 600
mark. Afgiften af Præstø og indsamlingen af flæsk m. m.
var naturligvis falden bort for længe siden. Det vilde vistnok
have været det naturligste, om klostergodset var gået over til
en hospitalstiftelse for at gøre fuldt alvor af den hensigt, hvori
det var lykkedes at samle det; men som bekendt udførte
reformatorerne kun meget delvis, hvad Luther havde pålagt dem,
at bevare kirkers og klostres ejendomme til fremme af
undervisning og sygepleje.
Henvisninger.
Kirkehistoriske samlinger, II 96—106. 342 fl. 369. 387. Samme,
4. række II 193—230
Staatsbürgerliches Magazin, IX 437—45.
H. N. A. Jensen, Angeln, s. 188—95.
S. Grundtvig, Peder Smed (1880).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>