Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Gamle Henrik Holks sønners fødsel og dåb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nævnes, næste gang gården forekommer i et landregister. Hans
Blome af den bekendte holstenske slægt, og man kan heraf
slutte, at Karen Holk har giftet sig anden gang, så Hans
Blome på den måde er kommen til gården. At det forholder
sig således, fremgår yderligere af den omstændighed, at Henrik
Holk senere gik i borgen for dennes ældste søn, Jørgen Blome,
sammen med hans svigerfader Vulf Høk. Hans Blome nævnes
blandt fadderne på Rønhave 1558 og i landregistrene
1564—65; han var begravet i Starup kirke 1565 (ovfr. s. 449).
Man fristes til at antage, at det stridbare blod, som
hidførte Erik Emmiksens bratte endeligt, har haft sin oprindelse
fra moderen Karen Holk; thi også Hans Blomes sønner, Jørgen
og Hans, udmærkede sig i høj grad ved deres trættelystne og
voldsomme sindelag. Det er tidligere fortalt i disse årbøger
(ovfr. s. 430—34), hvorledes Jørgen Blome yppede klammeri
med borgmesteren i Sønderborg og først fik et livfuld hug af
dennes venner, senere med nød og næppe undslap fra et af
ham foranlediget natligt opløb, i hvilket hans fælle Erik Breide
satte livet til (1577). Senere klagede hertug Hans over hans
utilbørlige opførsel til kongen og bad denne om at befri ham
for hans nærværelse på Als ved at købe ham ud. Jørgen
Blome opgav da også sit fædrenegods til hertugen. Efter
dennes jordebog havde han i året 1585 solgt 4 gårde i
Brandsbøl, én i Broballe og 3 i Mels. I sit testamente meddeler
hertugen, at Melsgård med gods har kostet ham 15,500 rdlr.
(62,000 kroner). Jørgen Blome var ved broderens død bosat
i Svendborg; han var gift med en datter af Vulf Høk på
Avnbølgård. Denne broder, Hans Blome, oprettede en sædegård
på Varnes (Ornum) og blev ilde bekendt af sit drab på Povl
Uke til Skovbølgård (1589) og det påtænkte drab af hans
søskendebarn og navne, der et par år efter kostede ham
selv livet.
Foruden Karen Holk Vulfsdatter på Melsgård fandtes der
i midten af århundredet en Karen Holk Bertelsdatter af
Rønhave, Henriks søster. Hun var gift med Benedikt Sehested
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>