- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
489

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Gamle Henrik Holks sønners fødsel og dåb.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tønnes Rantzov solgte den senere til kong Hans. I
jordebogen for 1535 siges 4 gårde i Tandslet og 5 i Himmark at
hidrøre fra denne Tønnes. Erik Kristjernsens våbenmærke, et
hjerte og en lilje, er ikke genfundet hos andre adelsmænd her
i landet. Muligvis er den væbner Nils Kristjernsen, som 1487
er vidne ved Peder Stures gavebrev, en broder til ham.

Endvidere kunde man fristes til at holde Erik Eriksen
til Egstrupgård (Jestrup), der nævnes som fadder på Rønhave
1550, for en søn af ham. Vist er det i alle tilfælde, at også
han må have været adelsmand, efter det selskab, han
forekommer i. 1559 nævnes endvidere fru Karen og 1556 jomfru
Barbara fra samme sted. Der findes endnu spor af en gammel
herregård i Jestrup, der ligesom Stensgård hører til Tandslet
sogn. I landregistret eller plovtallene forekommer derimod
ingen af disse gårde.

Det samme er tilfældet med den gamle gård Kegnes, der
alt 1373 overdrages til kong Valdemar Atterdag af Hans
Tormendsen; han havde den i pant af hertug Henrik for 100
mark. I Erik af Pommerns tid er der opført en stærk
befæstning, som kaldes Kegborg; dennes volde findes endnu ved
drejet fra halvøen, syd for Høruphav. Det er jo øjensynligt
det høje nes, som her springer frem i øst, der har givet
stederne navn.

Kong Hans gav Kegnesgård i forlening til Karsten
Kukenmoder, der var hans foged i Tandslet og Lysabild sogne, som
også senere kaldes hans len. Den har altså rimeligvis været
fogedgård i denne del af Sønderherred. Kong Fredrik I
stadfæstede 1527 og Kristian III 1533 denne forlening på Karsten
Kukenmoders levetid. Hvorfra denne mand havde sin
oprindelse, er ikke bekendt.

I året 1543 nævnes en fru Marie Munkes til
„Karkesgarde“; men da hun 1549 nævnes til Kegnesgård, må hint
være en af de talrige forskrivninger af danske navne i de tysk
affattede lister; det er ofte vanskeligt at kende det rette navn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free