- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
499

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udgiverens Efterskrift.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvis de ikke overføres i Bøger, og at desuden ogsaa enkelte
andre af A. D. Jørgensens Afhandlinger findes paa
utilgængelige Steder, saa at der var god Grund til at redde en Del af
dem fra at forsvinde. I det følgende findes en bibliografisk
Oversigt over alle A. D. Jørgensens trykte Arbejder, for saa
vidt de ere mig bekjendte; man vil ved Hjælp af den blive
sat i Stand til at se, hvad der er medtaget og udeladt i
nærværende Udgave, og bedømme Udvalget. Jeg haaber, at man
i det hele taget vil finde, at de rette Grænser ere trufne, selv
om man paa et eller andet Punkt har et andet Skjøn.

Hvad Ordningen angaar, ere Afhandlingerne efter de
Emner, de behandle, delte i 4 Afdelinger, nemlig vedrørende
1. Nordens Historie i Middelalderen (1.—2. Bd.), 2. Danmarks
nyere Historie (o. 1500 — o. 1848) (3. Bd.), 3. Danmarks
nyeste Historie og Nutidsforhold samt 4. Danmarks Topografi
(4. Bd.). Indenfor hver af disse Afdelinger ere Afhandlingerne
meddelte i samme Rækkefølge, hvori de ere fremkomne, for at
Forfatterens Udvikling tydeligere kan træde frem for Læseren,
men Afhandlinger om samme Emne ere dog holdte sammen.
Om flere af Stykkerne gjælder det, at de kunne siges at høre
hjemme i flere Afdelinger (navnlig i 1. og 4.); der har da
maattet træffes et Valg [1].

At Afhandlingerne med Hensyn til Indhold og Form maatte
meddeles, som de forelaa, uden Indgriben fra Udgiverens Side,
er selvfølgeligt, men en stor Del af Forfatteren selv foretagne
Rettelser og Tilføjelser er dog taget med. Ogsaa af disse har det
imidlertid været nødvendigt at gjøre et Udvalg, thi for saa
vidt de bestode af løse Bemærkninger eller henkastede
Spørgsmaal, der aabenbart blot vare blevne nedskrevne som noget.
Forfatteren skulde have sin Opmærksomhed henvendt paa,
hvis han skulde vende tilbage til vedkommende Undersøgelse,
var der i Regelen ingen Grund til at trykke dem [2]. Større


[1] Mulig havde det været rigtigere at anbringe Biografien af P. K. Koch (IV.
11—36) i 3. Bd., da den nærmest handler om Tiden før 1848, men den Plads, den har
faaet, lader sig dog vistnok forsvare.
[2] Et Par af de ældste Afhandlinger til Middelalderens Historie vare øjensynlig
af Forfatteren bestemte til Optagelse i hans „Bidrag“ fra 1871 eller den paatænkte
Fortsættelse; der var bl. a. foretaget betydelige Udstregninger. Men da de ikke
kunde skjønnes at være gjorte helt færdige, er det anset for rettest at beholde de
overstregne Stykker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free