Bestræbelser, indtil vor Sejr er fuldstændig over den hele Jord, uanseet Modstand og Besvær“ (Urdahl, S. 7). Den Tanke, at en saadan „Reform“ nogensinde, om end kun tilnærmelsesvis, skal kunne gjennemføres, er et Sværmeri, ligesaa vist et Sværmeri som f. Ex. den Tanke, at Krig vil kunne forsvinde as denne Verden. Ejendom kan misbruges, men bør ikke derfor afskaffes; Mad kan misbruges, men bør ikke derfor afskaffes; enhver Drik kan misbrunges, men bør ikke derfor afskaffes. Men, indvendes der, Arbejdet for Reformen, — hvis ideale Maal neppe nogensinde vil blive ganske naaet, — skal være Folkenes egen frie Sag, godkjendt i lovlig Form, og for de kristnes vedkommende et Produkt af deres egen kristelige Frihed! Uden at ovholde os ved det utopiske i saadanne forestaaende Lovbesluntninger af Landenles Nationalforsamlinger, skal vi alene med Hensyn til den kristelige Frihed bemerke, at Brugen deraf til Totalafhold (om end Brug af Vin i den hellige Nadver forbeholdes) vilde være et Misbrug af den kristelige Frihed. Den kristelige Frihed kan misbruges ikke blot til at drikke, men ogsaa til ikke at drikke; den bør derfor aldrig ubetinget binde sig selv. Anderledes vilde det være, dersom det var sandt, at selve det at drikke en Drik, der har berusende Evne, er en Last. Men nu er Sandheden den, at af alt hvad der er drikkeligt, er der ikke noget, der saa let kan misbruges, som de berusende Drikke, og at man derfor maa være yderst forsigtig i Brugen deraf. Men heraf følger ikke andet end, at man jo ogsaa maa være yderst forsigtig i Brugen af den kristelige Frihed til Afhold. Den kristelige Frihed tillader ikke Vilkaarlighed, men maa lade sig binde af den Lov, der byder os at elske vor Næste som os selv, binde af Broderkjærligheden og Kjærligheden ikke fortrinsvis til Drankere, men til alle. Ved Brug af den kristelige Frihed til Totalafhold kan stor Sjæleskade voldes paa mere end én Maade. Vi vil forudsætte, at man ikke er saa konsekvent, som man siges at have været i Amerika, at man forbyder sig selv Vinens Brug ogsaa i den hellige Nadver; den dualistiske Betragtning af Vinen vil dog vanskelig undlade at øve sin Indflydelse ogsaa paa en totalafholden kristens Nadvernydelse; det vidner jo unnegteligt om en betænkelig Begrebsforvirring, at man faar høre saadanne Ord: i den hellige Nadver nyder jeg Vinen ikke somk Vin, men som Kristi Blod. Som en selvvalgt Iagttagelse vil Totalafhold være farligt for en kristens sunde indre Aandsliv ogsaa derved, at han lettelig tykkes sig selv at være noget, fristes til Selvgodhed og Egenretfærdighed. At henfalde til en falsk, indbildsk Aandelighed er en Mulighed, som paa Grund af den naturlige Fordærvelse er saare nærliggende for