Frihed er, om vi vil følge Kristi Fodspor, og at Friheden netop bestaar i at kunne fornegte sig selv for andres Skyld. Men en Tilsnigelse er det heraf at udlede, at Kjærligheden kræver Totalafhold. Thi Kjærligheden kræver, at den kristne forbeholder sig sin Frihed baade til selvfornegtende Afhold og til selvfornegtende Brug. En Tilsnigelse til Fordel for Totalafholdet er det at bebrejde en ikke totalafholden kristen, at han føler det som et Baand, en Tvang at forsage en unyttig og unødvendig Nydelse for sin skrøbelige Broders Skyld, og at udbryde (S. 20): Hvor lidet der dog er af Kristi Sind iblandt os! Thi hvilken kristen har nogensinde negtet sin Forpligtelse til den Forsagelse, som Kristus og hans Apostel kræver? En Tilsnigelse er det at paastaa, at man, ved ikke at gaa med paa Totalafholdet, træder Guds Søns Blod med Fødder, opretholder en fordærvelig Drikkeskik, omgiver en fordærvelig Drikkeskik med Dannelsens, Kristendommens, ja den kristelige Friheds Glorie og sætter Tusindes evige Frelse i Fare (Urdahl, S. 20). En Tilsnigelse. Thi hvori ligger Kraften i denne Paastand uden i den falske Forudsætning, at det at drikke er identisk med det at drikke sig drukken, at Brug er identisk med Misbrug? En Tilsnigelse er det at raabe (Urdahl, S. 20): Kaster det berusende Bæger bort fra eders Bord, da gjøre I hvad Paulus vilde gjøre, naar han saa, at Mad kunde forarge hans Broder! En Tilsnigelse. Thi dette Tilraab beror paa den samme falske Forudsætning, at et Bæger Vin nødvendigvis altid er berusende. Titnævnte Urdahls Foredrag, der fsormentlig kan betragtes som en ganske tro Afspejling af Good-Templarismens Aand, søger ogsaa at støtte Totalafholdets Berettigelse ved at paavise, at „der blandt det gamle Pagtesfolk vare mange Totalafholdne“ (S. 15—18). Men en saadan Brug af den hellige Skrift beror atter paa Tilsnigelser. Hvad Rechabiterne angaar (Jerem. 35), da er at bemerke, at de netop ikke var Israeliter, ikke hørte til Pagtens Folk, men dog var trofaste mod sin Stamfaders Bud om afhold fra Vin, trofasfte mod et Menneskebud, og derfor af Profeten kunde fremstilles som et Spejl til Beskjæmmelse for Pagtesfolket med dets Utroskab mod Guds Bud, blandt hvilke der ikke fandtes noget saadant Bud; du skal ikke drikke Vin. Guds Bud gaa nemlig grundigere til Verks end Menneskebud. En Tilsnigelse er det at kalde Nasiræerne og Presterne i det gamle Testamente totalafholdne. Thi deres fuldstændige Afhold fra Vin og sterke Drikke var et midlertidigt, temporært, og havde alene til Hensigt at forebygge Muligheden af endog den allermindste Mangel i deres ædruelige Bevidsthed under Gudstjenesten; deres Afhold fra