8 mindelige talemaader er denne, at berusende drikke er '«Guds gaver** og derfor "gode gaver", og at Gud har givet øs disse gaver, forat vi skal bruge dem. Og aaa gjør man det til en kristenpligt at nyde berusende drikke Og takke Gud for dem. Nuvel, lad være, at de er Gud» gaver; men derfor er det ikke sagt, at vi er forpligtet til at helde dem i os. Gud har givet os mange ting, som ikke derfor skal spises eller drikkes. Hvert til »it brug. Alkoholgiften er neppe bestemt til at nydes som daglig drik. Forresten har jo heller ikke Gud i naturen givet os færdiglavede, distillerede drikke. Det er menne sker, gom paa forskjellig vis laver diik, der beruser, ikke Gud. Og om saadanne fabrikanter at sterke drikke siger Guds ord: "Ve dem, som er helte i at drikke vin Og dygtige folk til at blande sterk drik" (Es. 5, 22). Der har været f^rt lange og vidtløftige diskussioner blandt de lærde om bibelens vine, hvorvidt det bare er gjæret vin, som omtales, eller begge dele, baaade gjæret Og ugjæret. Det ene parti (og det helst saadanne, som forsvarer drikken) paastaar, at det er udelukkende gjæret, altsaa berusende vin, som nævnes; det andet parti mener, at begge slags vin er omtalte, og at den berusende vin advares imod, medens ugjæret vin anbefales. Der er ikke mindre end 13 forskjellige hebraiske og græske ord, som er oversat med vin, enten med eller uden adjektiviske tillæg af ny, B^cl, blandet eller sterk. Af disse er der fornemmelig 4 ord, som her kommer i be tragtning. Først det hebraiske ord "shekar", som uden tvivl betyder sterk, berusende vin. "Shekar" eller det feeslegtede verbum "shakar" er benyttet 42 gange i det gamle testamente, og i de fleste forbindelser, hvor dette ord forekommer, .omtales vinen som en forbandelse. Der næst det hebraiske ord "tirosh", som af de fleste theo toger ansees for at betyde ugjæret vin. Dette ord fore