11 Kilkenny 60,000, Enniscorthy 25,000, Wexford 26,000, Maryborough 60,000, Athlone 100,000, Sligo 78,000, Castlereagh 65,000, Dublin 178,000 osv- Mere end halvdelen af Irlands befolkning navde ved aaret» end»^ underskrevet akdoldsl^ktet! Følgerne af denne uraaadelige bevægelse blev, at flere diBtillerier, bryggerier og salooner maatte slutte forretningen af mangel paa kunder. Det «aa for en tid ud, som om Irland var reddet fra 6rullll6i!Bilal>6uB for færdelige hærjinger. Men omkring 1842 begyndte enthusiasmen at dale noget. Adskillige faldt fra og tog til drikken igjen. Irlænderne blir snart begeistrede for en ting, men holder som regel ikke ud i længden. Det fik fader Mathew ogsaa erfare til sin store bedrøvelse. Imidlertid fortsatte han ufortrødent arbeidet. Han besøgte ogsaa Skotland og England, hvor han modtoges med den største begeistring. Folk strømmede ogsaa der til hans møder i store skarer og lod sig bevæge til at underskrive afholdsløftet. I Glasgow fik han 40,000 til at skrive under, i London 61,000, til sammen i England og Skotland omkring 250,000. Fader Mathew fik ogsaa gjentagende opfordring fra de for. stater om at komme did, og i 1849 drog han afsted. Han fik en kongelig modtagelse og blev æret som ingen anden udlænding — kanske med undtagelse af Lafayette. Overalt, hvor han kom ide store byer, tog authoriteterne imod ham som en hædersgjest. Hans ry gik foran ham, og folk flokkedes i tusental om hans talerstol. I hele to aar opholdt han sig i Amerika, reiste uafladelig og holdt foredrag, tiltrod» for sygdom og udmattelse. Man antager, at ikke mindre end 600,000 aflagde løftet i Amerika ved hans møder. Da van lcom tilliaAe til Irland, var nan Faußlce BYA ak overanßtrenZelße. Deßuden inaatte dan d^ie den l)itre