30 afholdssagen vundet fastere, jevnere og sikrere frem gang iblandt dem end blandt irerne og englænderne. I de senere aar har Goodtemplarne vundet stor udbredelse der, og den skotske frikirke, med sit klare syn paa tidens krav, har uforbeholdent stillet sig paa afholdsvennernes side. Frikirkeprester som dr. Guthrie, Rev. George Gladstone og andre har gjort sagen uvur derlige tjenester. Den skotske frikirke har ogsaa et eget afholdsselskab inden sin midte og under sin kontrol. Til de bedst kjendte afholdsforkjæmpere i Skotland hører uden tvivl Thomas Knox. Han blev født 1803 i (^reeuia,^-, Skotland, og forlod tidlig hjemmet for at bryde sig en bane i Edinburgh. Der var fart og tiltag i gutten, og lykken havde han med sig, saa han kom sig godt frem. Ved troskab, dygtighed og sparsomme lighed opnaaede han tilslut at blive medlem af firmaet Knox, Samuel & Dickson. Men det var ikke bare for retninger, Knox tænkte paa. Han var en mand med almen interesser og gjorde sin indflydelse gjældende paa flere omraader baade i stat og kirke. Han var medlem af "Selskabet for de skjønne kunster" og af "Edin burgs geologiske selskab", hvorhos han samtidig var en af hendes majestæts fredsdommere. For de fattige, nødlidende og i synden dybest faldne mennesker havde han et aabent hjerte. Og de sidste 25 aar af sit liv viede han i disses tjeneste. Han gik personlig til dem, opsøgte dem i deres elendige boliger, talte med dem og hjalp dem. Hans skrifter "Historier fra Canongaden" og "Glimt af livet i Edinburg", vakte offentlighedens opmerksomhed paa elendigheden blandt de fattige og faldne i de store byer. Englænderen John Asu worths "Sælsomrae fortæliinger fra dybet af folke livet" ledede publikums opmerksomhed i samme retning, saaledes ogsaa den nylig udkomne bog "In