68 samlagskampe giver anledning til mange og mangeslags ketraZtniu^er. Vi kar laaet se, hvor vi har vore ven ner. Det er fornemmelig blandt arbeiderne og den "simple mand". Det er befolkningen i disse brede lag, som i det store og heletaget har skaffet os vore seire. Idlandt de Baakaldts "bedre klasser" har vi lunket for holdsvis ringe tilslutning. Endel af kvinderne har vis selig gaaet med os, men ikke i den udstrækning, som vi kav^e ventet. Kampen mod samlagene er klevet, smaafolks kamp mod brændevinet." Men disse smaafolk kan dog med Guds hjælp seire — og kar allerede gjort saa; thi, som før paapeget, er allerede en stor del af Norge under prohibition, og der er udsigt til, at landet i en nær fremtid vil kunne ud rydde nogenlunde hele brændevinstrafiken. Anderledes forholder det sig med vin og øl, der endnu sælges frit overalt og nydes i mængde. Øldrik king er især almindelig. Mænd og kvinder om hinanden sidder paa varieteerne, restaurationerne og andre forly stelsessteder og drikker sine "bajere" fuldstændig ugeneret. Man drikker ligesom paa udstilling, idet restaurationerne indrettes ofte med stole og borde ud mod aaben gade! At drikke bayersk øl til maden iste denfor kaffe er meget almindeligt, især i byerne. Vin til maden er ogsaa almindelig i "fine" kredse Dette, at øl- og vintrafiken endnu drives saagodtsom uden kon trol, svækker i stor udstrækniog de gode følger af sam lagenes nedvoterinF; tki ikke alene kan folk fylde sig op paa øl og vin, men derved kan ogsaa sterkere sager let smugles ud under navn af vin — noget, man allerede kar kavt eksempel paa i den saakaldte "laddevin". Hvad derfor afholdsvennerne hjemme nu maa ar beide henimod, er at faa hovedprinciperne i den nye brændevinslov til at gjælde ogsaa øl og vin. Spørgs-