87 liS6Boni "Agitatoren" stillens sig til forbundets raa dighed. Landets største organisation, "Danmarks afholds forening", der tæller trefemtedele af landets 50,000 al holdsfolk, har hidtil været værst at faa med. Af dens tre afdelinger i Kjøbenhavn er dog de to gaaet med i forbundet, og foreningens to blade, "Afholdsbladet" og "Dansk afholdsblad", hvoraf det første tidligere angreb og det sidste taug om forbundet, er begyndt at indtage en anden holdning, og forhaabentlig vil den tid ikke være fjern, da de vil inclBe samarbeidets nytte og virke med derfor. At afholdsforbundet har vist sig stabilt og i vinter har opnaaet et lidet tilskud al kommunen (første gang det Ivlilie<i6B for alnolclskolileue her), vil vel i forbindelse med eksemplet fra Norge lidt elter lidt overbevise forbundets modstandere om, at det er bedre at arbeide i fællesskab end at betragte hinanden som konkurrenter. Vor sag gavnes derved, og det er dog den, vi bør arbeide for." Blandt ledende afholdsarbeidere i Danmark, foruden de allerede nevnte, er redaktøren for "Dansk afholds blad", den bekjendte Laurids Jørgensen, redaktør As bæk, provst Sørensen, pastorerne Duckert og Hansen, lærerne Thomsen, Pedersen og Nilsen-Grøn, fru Selmer, fru Ingemann-Drøhse, sagfører Skorby, Helge Hostrup, Sofus Nilsen, Sofus Rasmussen, hr. og fru Carlsen. Beklageligvis er endnu mange af kirkens mænd imod afholdsbevægelsen. Det er endog tilfældet med den anseede og indflydelsesrige past. Vilh .Beck, indre missionsvennernes leder. Han skal være ganske bitter i sine angreb paa totalisterne. Og formedelst den store indflydelse, nan har, er derved mængden al landets kri steligsindede mænd og kvinder ledet til at se paa af-