giver anledning til løsagtighed og utugtighed blandt de 70 tusende britiske tropper i Indien, eller saalænge berusende drikke oversvømmer landet i den grad, som nu er tilfældet. Regjeringens distillerier producerer enorme kvantiteter af berusende drikke. Næsten alle, som staar i forbindelse med regjeringen og har sit underhold af denne, undskylder og forsvarer disse vederstyggeligheder. To partier er saaledes stillede lige mod hinanden. Der kan ikke være tale om fred, saalænge disse vederstyggeligheder eksisterer. Virkelig fred var umulig i Amerika, indtil slaveriet blev afskaffet. Saaledes ogsaa i Indien; man kan forfølge og fænglse missionærer og andre, som opløfter sin røst mod disse skrigende onder, men de kan ikke lade af at agitere for reform.” * Burmah. Mrs. Mary Clement Leavitt siger, at “drik synes at have været ukjendt blandt burmeserne, indtil det sydlige Burmah blev erobret af englænderne. Da kom berusende drikke som en flom. En grund til dets hurtige udbredelse fortaltes mig af en indfødt kristen lærerinde. “Vi saa,” sagde hun, “at de engelske armeer var sterkere end vore, og at mand for mand var de bedre end vi. Hovedforskjellen i levevis mellem. dem og os var, at de drak alkohol, men vi ikke. Deraf sluttede vi, at dette maatte være aarsag til forskjellen, og saa begyndte vi med forsæt at drikke for at styrke os selv. Men inden faa aar skjønte vi, at vi havde taget feil, og vi drikker meget mindre nu, end vi gjorde for en tid tilbage.” Kong Thebaw holdt drik ude fra nordre Burmah, saalænge han havde magten; men saasnart englænderne