134 Society'I'' har i de senere aar udfoldet en meget velsig nelsesrig virksorahed. De er begge vel organiserede og vidt udbredte. De forskjellige kirkesamfund — fornemmelig me thodisterne og presbyterianerne — har uforbeholdent erklæret sig for afhold og prohibition. I den kanadiske politik har prohibitionsspørgsmaa let altid spillet en fremtrædende rolle. Den første kamp om denne sag førtes mellem det katolske presteskab og graadige handelsmænd, som for vindings skyld drev en trafik, der ruinerede baade kolonisterne og de indfødte. Presterne vilde ved lov beskytte indianerne mod "ild vandet"; men de militære authoriteter stillede sig paa handelsmændenes side, og disse fik drive sit verk ufor styrret. Under forskjellige former og ved flere leilig neder har drikl(6Bp^r^B!naai6t dukket op igjen siden — hver gang med forøget styrke og bestemtere krav paa besvarelse. I 1864 blev der givet en local option lov ("Dunkin billen") for øvre og nedre Kanada, der siden 1841 legis lativt havde været forenede. Straks efter den store forening i 1867, da alle provinserne sluttede sig sammen til en konføderation (Dominion of Canada) begyndte en kraftig agitation for udryddelsen af rusdriktrafiken. I 1868 mødte komiteer fra goodtemplarne og "Sons of Temperance" for at underhandle med hinanden om, hvad der kunde gjøres i retning af prohibitionslovgiv ning. De blev blandt andet enige om at indbyde an dre afholdsorganisationer til fælles arbeide i denne sag og sammenkaldte til den ende et møde i Toronto. Mødet blev holdt i Toronto afholdslokale den 23de feb. 1869. En mængde repræsentanter fra landets forskjel lige egne indfandt sig. Dr. John N. Stearns fra New York var tilstede som raadgivende medlem.