137 Der var baade venner og fiender af sagen, og en vold som kamp mellem disse opstod. Saloonvennerne fik sagen forpurret til en tid med amenderaenter og undvi gende resolutioner; men det kunde ikke gaa i Ilenden. Endelig i 1878 blev temperance-akten vedtaget, eller som den ogsaa kaldes "Scott-akten", efter Hon. R. W. Scott, der introducerede den. Dette er en local option lov. Ifølge den kan en fjerdedel af vælgerne i hvilkensomhelst by eller county ansøge general-guvernø ren og bans raad om at tilstede valg angaaende rusdrik trafiken i vedkommende by eller county. Guvernøren skal da gjøre de nødvendige foranstaltninger for et saa dant valg. Der boldes streng orden paa valgdagen. Alle salooner maa være lukkede. Dersom en majoritet af vælgerne er imod trafiken, skal regjeringen straks tåge skridt til at gjennemføre det givne votum. Saa danne bestemmelser gjælder for tre aar, eller indtil nyt valg forlanges, hvilket dog ikke kan finde sted oftere end hvert tredie aar. Specielle bevillinger kan ud stedes til salg i -stort, ligesaa til apotheker. Apothekerne kan ikke sælge likø rer undtagen til medicinßk brug efter en doktors anvis ning og til sakramentalsk brug efter en prests anvis ning. I alle andre tilfælde trænges certifikater med to fredsdommeres underskrift. Der er sat streng straf for overtrædelse af loven. Hvemsomhelst kan indsende klage og optræde som vidne. Det kræves ikke, at vidnerne skal være istand til at aflægge cd paa, hvad slags drikke blev solgt, men kun at der skeede ulovlig rusdrikhandel. Appeller til høiere domstole er forbudt. Aldrig saa snart var loven vedtaget, før afholdsfol ket begyndte at bringe den i anvendelse. I Fredrikton, hovedstaden i New Brunswick, stod det første slag.