149 "Jeg var nu," skriver han i sin autobiograti, "bleven en slave af den last, som fuldstændig beherskede mig, og som übarmhjertig havde hugget sine gifttænder i mine inderste livsrødder. Jeg dråk hele dagen. Saa fuldstændig hengav jeg mig til flasken, at de af mine kamerater, som mente om sig selv, at de endnu turde gjøre krav paa lidt respektabilitet, trak sig tilbage fra mit selskab. En brændende følelse af skam lagde sig over min febersyge pande ved bevidstheden om, at jeg var seet ned paa med foragt af den respektable del af befolkningen. Men denne følelse svandt snart lig dug gen for morgensolen, og jeg fortsatte mit gamle liv." I Newburyport blev han bevæget til at bivaane et afholdsmøde, ved hvilket Mr. J. J. Johnson, en om vendt dranker, talte. Denne skild rede med glødende farver drukkenskaben i hele dens elendighed, og talen gjorde et overvældende incltryk paa Gough. "Min sam vittighed sagde mig, at afholdstaleren havde fremholdt sandheden. Idet jeg forlod kapellet, bad en ung mand mig at underskrive afholdsløftet, og jeg vendte mig virkelig for at gjøre saa. Men just i dette kritiske øie blik kom kravet ekter drik over mig x hele sin styrke, som om det havde foresat sig at beholde herredømmet over mig, I det samme huskede jeg ogsaa, at jeg havde en potte brændevin hjemme, og jeg udsatte med at af lægge løftet." Hans kone og barn «løde i Worchester af hunger Og kulde; men ikke engang dette kunde bevæge ham til at bryde med de gamle drikkevaner. "Snart blev det hvisket fra den ene til den anden, indtil hele byen vidste det," siger han, "at min hustru og mit barn laa Hg, og at jeg var fuld! Der i værelset, hvor alle, som havde elsket mig, laa i dødens stille søvn — der stod jeg med et modbydeligt, fordrukkent udtryk og stirrede