157 nationalt prohibibitionsparti opstod ogsaa blandt Food templarne; det samme var tilfældet med planen til "The National Temperance Society and Publication House". Goodtemplarne hai" altid givet kvinder de samme rettigheder som mænd. Lidt anderledes stillede sagen sig en tid ligeoverfor negrene. Ordenen som helhed har altid været inde for at behandle alle ligt uden hen syn til alder, stand, kjøn eller farve. Men mange loger i sydstaterne negtede at optage negere eller ud stede "charters" til dem. Dette vakte forargelse og inisnøie hos mange, og sagen kom op til behandling i R. W. G. logens aarBni^cler. De engelske og amerikanske re præsentanter kom her til at staa mod hinanden, ameri kanerne for og englænderne imod et vist forelag, der blandt andet paabød udstedelse af specielle charter," til negrene, saa de kunde faa egne loger. Englænderne vilde, at sorte og hvide skulde staa sammen i de samme loger, medens amerikanerne vilde have særskilte loger for negrene. Andre tviBtiZliosler kom til, og ved aars mødet i Louisville, 1876, splittedes ordenen. Englæn derne under ledelse ak Josef Mallins og Geo. Gladstone traa6te ud og or^aniBerecls sig som en særskilt orden^ Der var stor bitterhed paa begge sider og megen rivali seren. Hver part søgte at rive til sig saa mange til hængere som muligt, hvilket dog fra en side seet jo var bare godt, da det i høi grad stimulerede medlemmerne overalt til mere ihærdigt arbeide for selve sagen. Begge fraktioner gik derfor ogsaa fort frem, indtil liver af dem talte opimod 300,000 medlemmer. Splittelsen vårede til 1887. Da lykkedes det den begavede John B. Finch, som da var chef for den ame rikanske afdeling, at gjenforene begge afdelinger til et. Foreningen fandt sted under megen jubel ved aarsmødet i Saratoga, N. Y. Siden den tid har den bedste for staaelse og fred hersket inden ordenen.