161 vielse og menighedsstiftelse blev helligede (?) ved drik — for ikke at tale om daab, konfirraation, bryllup og begravelse. Heri er der nu skeet en forandring. Blandt kirkefolk i almindeliAnsd ansees det ikke nu længere for passende — og slet ikke kristeligt — at feire saa danne begivenheder med drik. Omtrent alle protestantiske kirkesamfund har nu taget bestemt standpunkt mod de gamle, hedenske drik keskikke og erklæret sig for totalafhold; somme endog for prohibition. Fefrst i rækken blandt de afholdsven lige kirkesamfund staar presbyterianerne og methodi sterne. Methodisterne er vel nu de radikaleste; men presbyterianerne kom først med. Baptisterne og kon gregationalisterne er i regelen venligsindede ligeoverfor afholdssagen. Det samme kan siges om andre mindre liirli6Bamkund, særlig kvlekerne. Den episkopale og lutherske kirke har vist sig trægest blandt de større kirkeafdelinger. Men ogsaa dlandt disse begynder det nu at blive anderledes. Blandt de engelske og norske lutheranere har afholdsreformen i de senere aar faaet mange venner og forkjæmpere. Anderledes med tyskerne og de tysksindede lutheranere. For dem er det fremde les nærsagt en kristenpligt at drikke beer; thi det er jo en "Guds gave" og derfor en "god gave", som man ikke maa "foragte". Inden den episkopale kirke eksi steret- der siden 1881 et afholdsselskab, ledet og bestyret af biskoperne og en særskilt valgt bestyrelse paa 30 medlemmer. Selskabet har to løfter, et for maadehold og et for totalafhold. Særdeles opmuntrende er det fremskredne stand punkt, den katolske kirke har taget imod drikketrafiken Det katolske afholdsselskab stiftedes i Baltimore Md. den 22de februar (Washingtons fødselsdag) 1872 Tal rige lokale afholdsorganisat ioner af forskjellige slags A fholdssagens historie. 1 l