165 fremme, ikke alene deres egen timelige og evige vel færd, men 0g822 deres medmenneskers, og om hvilke du har fortalt os, giver os overmaade stor trøst. Og fremforalt maa vi glæde os ved at høre, med hvilken energi og iver I, ved forskjellige udmerkede foreninger, særlig gjennem det katolske afholdsselskab, lemper drukkenskabens ødelæggende last. Thi det er os vel kjendt, hvor ruinerende, hvor sørgelig den skade er baade for tro og moral, som maa befrygtes fra umaade lighed isl rik. Vi kan ikke tilfulde rose prælaterne i de forenede stater, som nylig ved kirkekonciliet i Bal timore med vægtige ord fordømte denne misbrug, idet de erklærede den for at være en bestandig tillokkelse til synd og en frugtbar rod til alt ondt, styrtende sl ran kernes familier ned i en evig fordømmelse, — idet de videre erklærede, at de trofaste, som giver ekter for denne drukkenskabslast, derved bliver til forargelse for ikke-katoliker og en stor hindring for udbredelsen at' den sande religion. Derfor anser vi det værdt at anbefale vore associatiouers ædle beslutning, ved hvilken de for pligter sig selv til at afholde sig fuldstændig fra alle slags berusende drikke. Der kan ikke være tvivl om, at dette forsæt jo er det rette og virkelig effektive mid del mod dette store onde; og jo større deres værdighed og indflydelse er, som giver eksemplet, jo mere vil alle føle sig opfordrede til at holde sine tilbøieligheder i tømme. Men af alle skulde presternes iver i denne sag være størst, som, siden de er kaldte til at oplære folket i livsens ord og til at danne dem ekter den kristelige moral, ogsaa skulde fremforalt gaa foran i udøvelse af dyd. Lad derfor presterne gjøre sit bedste til at drive drukkenskabens pest fra Kristi hjord ved ufortrøden prædiken og formaning og ved at skinne for alle som mønstre paa afholdenhed, og saaledes de mange ulykker,