189 ned til vore dage. Og denne bedragerske tro er su ak ds Bt^lBte nindringer ior aknoldsardeidet. Alkohol nar en vis evDe til at lamme nerverne, 83,3, følelsen SVWkKeB. I^aar man da i sygdomstilfælde tåger alkohol under en eller anden form og efterpaa merker en lindring i smerterne, saa tror man, at det er en hjælp mod sykdommen, uagtet det ikke er noget an det end en beskadigelse ak k^leiBSBN6rv6rii6. Sygdommen merkes ikke saa grant; men den sidder ligefuldt i krop pen. At alkohol lammer nerverne kan man jo tydelig se hos berusede; de kan ikke kontrolere sine tanker, sin tale, sin gang eller nogen af sine handlinger. Alt gaar paa en slump. Under overstadig beruselse falder de aldeles sammen og kan ikke styre sig selv i nogensom helst henseende. De sanser ingen ting. Mangan gjøre med dem, hvad man vil, uden at de merker det. Den berusede kan skjære, slåa, brænde eller skamfere sig seiv paa forskjellig vis, men merker ikke stort til det, fordi hans nerver er i uorden. Man tror, at alkoholen styrker; men det er ikke noget andet end en øieblikkelig ophidselse. Efterpaa kommer slappelsen. En dram virker som et pidskelag paa hesten. Svøben giver ikke hesten nogen styrke; men under pidskeslagene kan den nok skræmmes til at tåge nogle overordentlige ryk og saaledes for et kort stykke trække et mere end almindeligt tungt læs. Men hesten vil ikke staa sligt i længden. En mild beruselse kan maaske virke ansporende med det samme; men i længden nar den heller den modsatte virkning. Nan tror, at allcoliol varmer; men i virkeligneden alk^ler den legemet. Det k?ileß, »om en dram varmer med det Bamme; men der er talrigs ekßsmplsr paa, at man i lengden meget dedre taaler kulden uden drVnde vin end med. Bom k. ekß.