193 raathed og slappelse. Fortsætter han nu med denne nydelse, blir det hans sikre ruin. Brændevinet erstatter ham aldeles ikke det tab af kræfter, som hans legeme lider ved arbeidet, og øllet heller ikke. Det forøger kun for en kort tid tilsyneladendé hans arbeidskraft, paa samme tid som det formindsker trangen til næring. Hans kræfter og arbeidsdygtighed vil derfor ved stadig nydelse af berusende drik hurtig svækkes. Den, som har gjort det til en vane at beruse sig, kaldes en dran ker og den last, han er henfalden til, drukkenskab. Drankerens baade legemlige og aandelige evner svækkes. Hans legeme blir mere modtageligt for en kelte sygdomme, f. eks. kolera, og enhver operation i sygdomstilfælde er forbunden med større fare for ham end enhver anden. Hukommelsen svækkes mere og mere ved enhver ny beruselse. Indbildningskraften blir saa ledes paavirket, at den danner sig falske forestillinger, hvorigjennem overgangen til sindsforvirring ligger nær. Den almindelige form for sindsforvirring hos drik fældige er den saakaldte drankergalskab delerium tre mens*. Denne ytrer sig ved rysten og skjælven i allé lemmer, ved søvnløshed og en forvirret opfatning. Den syge syres at 86 ting, som ikke er tilstede. Han jager t. e. rundt om i væi'elset for at fange mus og rotter, som ikke findes, eller han søger at fange fluer paa sengeteppet, hvor der ingen er. Han faar hverken rast eller ro. Naar han skal til at sove, farer han pludselig op, raser vildt og indbilder sig, at han kjæmper med onde aander osv. Mangen gang maa han bindes, forat nan ikke skal gjøre skade baade paa sig selv og andre. En daglig nydelse af de berusende drikke, selv om dette sker med et vist maadehold, kan for mangen en * Af denne sygdom døde i 1890 alene i England 1136 personer. Afholdssagens historie. 13