195 stole paa ham i vigtigere anliggender. Han betragtes som et menneskehedens vrag, der kun vanskelig kan reddes fra undergang. Haand i haand med dette forfald, denne tilintetgjø relse al drankerens egen helbred og formue, kommer den omstændighed til, at drukkenskabslasten og dens følger gjerne gaar i arv til hans børn. Enten arver de faderens tilbøielighed til nydelsen af berusende drikke, hvortil det slette eksempel vistnok ogsaa bidrager, — el ler de fødes legemlig eller aandelig svage, de mangler dels legemskræfter, dels forstandsevner, ofte begge dele. Da den stadige nydelse af berusende drikke kan ha saa mange sørgelige følger, og erfaring har lært os, at mange let henfalder til denne last, maa fuldstændig af holdenhed anbefales." Hvad alkoholens lægende egenskaber angaar, da be gynder det nu mere og mere at blive den almindelige mening blandt lægestanden, at alkohol slet ikke er uundværlig som medicin, men at i de tilfælde hvor alkohol muligens er til nogen nytte, kan man godt bruge andre lægemidler. Dr. N. S. Davis, ex-præsident for den amerikanske lægeforening, siger: "Jeg har ikke fun6st uo^st sygdomstilfælde eller noget tilfælde, af be skadigelse, som jeg ikke kunde behandle bedre uden nogen slags gjærede eller distillerede drikke end med." Det samme siger mangfoldige andre authoriteter paa lægevidenskabens omraade. Der er flere udtalelser og resolutioner, som i saa maade er særdeles oplysende. Eksempelvis kan anføres, at i 1839 erklærede 78 af Englands mest anseede viden skabsmænd, "at det var feilagtigt, naar man mente, at øl eller brændevin var godt for helbreden. Mennesket behøver ikke i sund tilstand saadanne stimulanser og gavnes ikke ved stadig brug af dem enten i større eller