202 Afholdslovgivning. Afholdsreformen kan fremmes ad to veie — først ved at faa folk bort fra drikken, dernæst ved at ka» drikken bort fra folket. Det første sker gjennem det egentlige aknoldBaro6id6, som l)eBtaar i at paavirke den enkelte for at faa ham til at afstaa fra biugen af drik; det andet sker ad politisk vei gjennem lovgivning, der gaar ud paa at indskrænke eller fuldstændig udrydde rusdriktrafiken. Det første er et personligt, det andet et Bamfundsarbeide; det ene har hensyn til individet, det andet til staten. "Totalafhold for individet og fuldstændig prohibition for staten" er afholdsvennernes motto. Haand i haand med det personlige afholdsarbeide har man ogsaa gjort forsøg paa ad lovens vei at regu lere, indskrænke eller endog udrydde drikketrafiken. Saadanne regulerings- eller indskrænkningsforsøg kan spores endnu længere tilbage i tiden end den moderne afholdsreform. I virkeligheden har spørgsmaalet om rusdriktrafikens regulering staaet paa dagsordenen fra de aller BeldBte tider. Dette har især været tilkkeldet ide engelsktalende lande, tildels ogsaa i andre, fornemmelig de skandinaviske. Den første licenselov i England af mere omfattende betydning blev givet under Edward VI, aar 1552. Efter denne lov skulde ingen holde ølsjapper, medmin dre de havde faaet tilladelse (licensé) dertil af visse dommere. Vedkommende skulde desuden garantere, at de vilde holde god orden og ikke tillade ulovligt spil (gambling). Brud paa loven straffedes med bøder. For andringer i eller tillæg til iisse regulationer blev gjorte under senere konger, fornemmelig under Jakob I og