209 almindelig afstemning over st amendement til konstitu tionen; men istedenfor at give folket anledning dertil vedtog legislaturen en forbudslov. Den blev en tid godt gjennemført. Fattigdom og forbrydelser aftog i en merkelig grad. Men salooninteressen arbeidede baade hemmelig og aabenbart paa at undergrave den. Man fik valgt m3Lu6, der saa igjennem fingre med ulovlig rusdrikhandel. Folk blev ligegyldige eller mismodige. I 1894 var sagerne saa vel forberedte, at man turde vove et slag i legislaturen. Den berygtede mulktlov blev ved bestikkelser og rænker drevet igjennem, saa nu har lowa faktisk faaet den legaliserede saloon tilbake, endskjønt prohibitionsloven endnu formelt staar paa papiret. Kansas antog i 1881 med stor majoritet ved al mindelig folkeafstemning et prohibitionsamendement til konstitutionen, der endnu staar ved magt. Loven har havt god virkning. Staten har blomstret og udviklet sig under den som inAsnBinde før. Men der er fare for, at salooninteressen her som i lowa kan faa loven om styrtet, om man ikke staar paa vagt rundt den. Der gjø res for tiden ihærdige anstrengelser i den retning. Sa loonvennerne har med det formaal for Bie stiftet en forening, "The Mystie JBrotherhood", der alt øver en foruroligende indflydelse i politiken. South Carolina forbød i 1881 udBtsdeiBe af license i landdistrikterne. Salooner skulde oprettes kun i indkorporerede byer. I 1992 vedtog l6ZiBlaturen ekter guvernør Tillmans rekommendation det bekj endte "State Dispensary System", en efterligning af bolag-systemet, men dog forskjelligt fra dette. Dispensary-systemet gi ver fuldstændig statsmonopol paa rusdrikforretningen. Staten er den ene store saloonkeeper. Paa statens reg ning og under dens kontrol oprettes udsalgssteder rundt omkring, og Bk^Nnksvertsrns er kun leiede, statslønnede QiBt,ori6. 14