225 var i fare. Og medens andre forretningsdrivende mødte frem paa slagmarken for at frelse unionen og befri 4 millioner slaver lra trZoilestanHens umenneskelige aag, 83,6 bryggerne og saloonkeeperne hjemme og passede sit snit til at organisere sig som politisk magt og fik ufor varende i denne tid et saadant greb paa nationen, at det vil tåge en lang og tung kamp at blive befriet derfra. Bryggerforeningens Formaal er ikke industrielt, men politisk. Den blev dannet "for at fremme likørforret ningen og foi at beskytte den mod mange truende fa rer". Hvilke var disse farer? Først prohibitionssagens fremgang, — det at flere stater og territorier havde ved taget prohibitionslove, og mere end 1 million stemmer var kastet for prohibition. Denne fare maatte der ta gss forholdsregler iinoH. Den nssste fare var paalæg af høie skatter, som man frygtede for vilde forkrøble forretningen. InHleHningen til konstitutionen lor krvggernes torening IvHerdl. a. som kßlger: I. "^tg^ensiHigtsaiualdeiHe erabso lut n^HvenHigt i BaaHanne tilksLlHe, Qvor Hen enkeltes iniHlsl er utilstrsokkeligs til at opnaa et vist loriuaal. 2. drvggerierne uver lor sig er uHs ak stanH til at Bye passenHe inH^vHelse til korHel kor sin forretning i legislaturerne og nos Hen olksntligs aHrninistration. 3. Het Bvnes i særegen graH at vssre n^HvenHigt lor lirvggerkorretningen, at Hsns interesser paa Het kraftigste Hrives krsin i He lovgivenHe og uH^veucle Hyparternenter, Ha Henne forretningsgreu er af anseelig politisk og iinanoiel detvHning, iHet Hen der^rer nationale interesser i Bin alniiuHeligueH og Sver en Hirekte saaveisom en inHirekte inHtivHelss paa He politiske og sooiale fornolHe." NnHelig, at sauHneHen liaseret paa alle «ivilise reHe uationers alininHelige erfaring skulHe lilive aalienoar, QiBt,ori6. 15