258 han skaffe. Den kveld fik det lille maanedsskrift "Af holdsbladet" sin begyndelse, og jeg kunde fortælle sne sevis af historier om, hvorledes det var et middel til at vække endel af vort folk. Han holdt ord. Jeg fik fuldt udstyr, typer og andet, som maatte til. Og han stod mig trolig bi. Udstyret alene kostede ham vist $150, og siden forstrak han mig ofte med penge. Lidt efter lidt blev jeg kjendt blandt vort folk, og jeg vandt gehør for min sag. Men det var ikke smaatteri at faa det til at gaa, kan I tro. Jeg satte ofte bladet selv i mine fritimer, havde typekassen ved siden af sengen i soveværelset, redigerede bladet, satte det, ekspederede det, og jeg kan godt huske, hvormangen en kveld i regn og snedrev til langt paa nat, jeg sprang rundt for at levere det til abonnenterne og indkræve den lille kon tingent af 25 cents. Men det gik, og jeg var lykkelig. Naar et menneske har noget at leve for, har forvisning om, at det er, hvor det skal være, kan det slide ondt og endda synge sine gladeste sange. Og jeg levede et lykkeligt liv dengang. Men det skal erindres, naar engang afholdssagens historie skrives, at det var prof. Svein Nilson, som hjalp mig til at blive afholdsredaktør i Amerika. Det var ham, som altid sagde et godt ord, naar jeg var træt og mismodig, og som, uaar det kneb for haardt, havde en dollar tilovers. Jeg har ikke skrevet det før, men just ikveld kom det mig fore, hvormeget jeg skyl der ham. Mange har forstrakt mig med penge til ar beidet siden den tid, men han var den første. Siden den tid er mange aar gaaet, og vi afholdsfolk har klatret op ad stigen lidt efter lidt. Istedenfor spot og haan, synes det som om anerkjendelsens dage staar for døren. Afholdsarbeidet er i fuld gang, afholdssel skaber er organiseret i de forskjellige stater, afholdshæ