267 Skal afholdssagen vinde fremgang og indflydelse paa vore borgerlige forholde, maa vort folk tåge sig ak den. Det er desuden en ydmygende kjendsgjeming, at der er faa nationaliteter, som lider mere under drikkeondet end vor, og det er derfor saa meget sterkere opfordring til at samle vore kræfter imod det. Vilde det ikke derfor nu være paa tide, at vi fik en fælles virksomhed for afholdssagen istand, at disse afholdsforeninger, som nu er organiserede, og de, som herefter organiseres, kunde faa en forbindelse mellem sig, organisere sig til et stort selskab, der kunde samle og organisere afholdsarbeidet, udsende emissærer, udgive afholdsliteratur osv. Det er klart, at afholdssagen vilde faa et betydeligt stød fremad ved en saadan fællesorganisation, der kunde holde aar lige generalforsamlinger. Hvordan vilde det være at indbyde alle afholdsven ner iblandt os til et stort fællesmøde for at diskutere denne sag, og hvis det fandtes tjenligt, udarbeide et forslag til regler for et saad ant selskab, hvilket forslag da kunde forelægges et senere møde af afholdsforenin gernes valgte repræsentanter til behandling og afgjørelse? Vil ikke afholdsvennerne tænke alvorlig over denne sag og udtale sig derom i '"Folkebladet" og andre blade?" «vårede uerpaa: "Vi gainZteiniuer i s>nBket om, at BagenB venner udtaler Big om dette «p^rgBmaal direkte vedrørende gavnligueden at et ktyiles in^ds, og nvorledeB det d^ir kreiumeB. Baiuarl)eide k^en deB mere og mere n^dvsndigt." Ved Konferentsens aarsmøde i Kristiania, Minn. , blev der sammenkaldt et møde ak afholdsvenner onsdag den 17. juni, 1885. Past. O. Paulson valgtet til for mand og past. M. Falk Gjertsen til sekretær. Efter enkelte udtalelser om ønskeligheden af en nærmere sam menslutning og samvirken mellem afholdsforeningerne