277 "Afholdsbladet" anslog i 1887 tallet paa dem, der stod i foreningerne til henved 5000. Man var saaledes vel forberedt, da kampen om prohibitionsspørgsmaalet blev optaget. Skandinaverne, anført hovedsagelig at presterne, gik her i spidsen, og det er ogsaa indrømmet af ameri kanerne, at det var væsentlig ved skandinavernes faste optræden, at begge Dakotaerne fik prohibition. Efter prohibitionslovens vedtagelse var man uklog nok til at opgive saagodtsom afholdsarbeidet. Man troede nemlig, at det var un^clvencliZt, etterat staten havde faaet forbudslov. Men man fandt snart, at det var ikke Baa un^6vencliFt allikevel; thi forbudsloven blev paa mange maader omgaaet og overtraadt. Saloon venlige embedsmænd saa igjennem fingre med overtre derne, og drikketrafiken fortsatte sit ødelæggelsesverk, om ikke altid fuldt saa aabenlyst som før. Saa maatte folket selv tåge fat og haandhæve loven, hvilket de ogsaa gjorde ganske eftertrykkelig i flere tilfælde. Men fra saloonfolkets side har der hele tiden været ar beidet baade direkte og indirekte paa at undergrave og om muligt afskaffe den forhadte prohibitionslov. • Denne tingenes tilstand har drevet afholdsvennerne til at orga nisere sig paanyt. Syd Dakota fik sit eget fællesselskab i 1894 (side 281), og Nord Dakota i 1896. Om stiftelsen af ' 'JVbrd Dakota totalctfholdsselskati" beretter "Folkebladet" følgende: "Ifølge indbydelse at afholdsvenner i Nord Dakota samledes man til masse møde i Pontoppidan menigheds kirke, Fargo, den 10de og Ilte november 1896. Menighedens prest, pastor LrpuS, aabnede mødet med ancla^t. Pastor Lr^nel valgte» til formand for mødet og Mr. M. Mortensen, Harwood, til sekretær. E. E .Løbeck holdt indledningsforedrag, og pastor Brønø sang en solo.