305 Afholdsforeninger er nu stiftede i de fleste byer og setlementer, hvor norske bor. Og disse foreninger har øvet en überegnelig indflydeise paa de moralske, 80013,16 og økonomiske forholde blandt vort folk. Paa mange steder, hvor drill og altslags raahed før var alrnindelig, er nu ædruelighed og god orden traadt isteden. Hvor det før næsten var en skam ikke at gaa paa saloonen, er det nu heller blevet en skam at vise sig der. Hvor der før var fattigdom og elendighed i hjemmene paa grund af drik, er der nu velstand og hygge. Mange setlementer er ikke til at kjende igjen; saa stor er forandringen. Ved siden af alt dette har ogsaa afholdsarbeidet været en ypperlig skole iblandt os. Det har sat vort folk til at tænke selvstændig og tvunget mange til at tåge standpunkt uafhængig af dem, de før stod sammen med og maaske saa op til som ledere. I afholdsforeningerne har man havt en ypperlig anledning til at øve sig i diskussion og til frit at udtale sine tanker for en offentlig forsamling. Mange af dem, som nu er dygtige talere, lærte denne kunst i afholdsforeningen . I afholdsforeningerne nar ogsaa bør nene og de unge navt anledning til at øve sig i dekla mation, sang og musik, ved siden af, at de derved er blevne interesserede for det, som er godt og ædelt, og har lært at sky det skadelige og onde. Sandelig, af holdssagen har udrettet meget godt; den er af übereg nelig betydning, og den fortjener al den støtte og oprnuntring, den kan faa. Meget er udrettet i disse faa aar, men meget staar endnu tilbage. Drukkenskab og ryggesløshed er des værre endnu altfor almindelig blandt vort folk, og derfor trænges der fremdeles til et fortsat kraftigt afholdsar beide. Saalænge denne last eksisterer, maa ogsaa kam pen imod den holdes gaaende. Det gaar ikke an at Afholdssagens historie. 20