308 vel ikke aldeles uden grund; men mon det er tegn paa, at afholdsinteressen begynder at dø ud iblandt os? Jeg mener nei. Thi der er mange ting, som tyder paa, at interessen er lige stor som før, og at uvilien mod sa loonen om muligt er endnu sterkere og mere almindelig end nogensinde, selv om der her og der er en og anden, som gaar træt. Det kan godt være, at afholdsforenin gerne paa enkelte steder ikke har saa hyppige og vel besøgte møder som før, uden at afholdsinteressen dog blandt folk paa disse steder er mindre; thi det kan godt hænde, at saagodtsom hele befolkningen rundt omkring er afholdsvenlig og gjerne vil modarbeide drukkenskaben og saloonen, og at netop dette er grunden til, at man ikke har saa talrike møder, da jo næsten alle er afhold^s folk allikevel. Desnden er det ogsaa i længden træt tende at høre det samme thema diskuteret bestandig, og saa blir man borte fra møderne uden dog at have tabt interessen for sagen. Jeg tror derfor, at der ingensombelst grund er til frygt for, at afholdsbevægelsen vil dø ud iblandt os, men at den hellere vil skyde ny fart i en nær fremtid. Ja, vi har jo for vore .ørne mange vidnesbyrd om, at sagen gaar frem, og at flere og flere slutter eig til os. Gaar arbeidet istaa paa st sted, saa optages det fra nyt af paa et andet; gaar det paa enkelte steder tilbage, saa gaar det saa meget raskexe frem paa andre. Imidlertid er det rigtigt, at vi ser paa stillingen, som den er, og ikke lægger skjul paa noget, selv om det gaar os imod. Og da maa vi vel tilstaa, at der er dem, som begynder at tabe modet og at blive trætte. Men vi kan jo ikke vente os noget andet. T enhver aan delig bevægelse er der altid dem, som i førstningen rives med af kjødelig iver, men som snart gaar træt og fal der fra, naar modgange, trængsler og forfølgelser kom-