Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Afhandling om Rugen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ Byg^ eller ^ Td^ Havre, hvor man
almindeli-^en avler 1 Td. Nu g. Da anførte kvantiteter af
de her nævnte kornarter komme hinanden tiig i
indhold af tærende Dele, ere Sammes udtærende
Evne ogsaa hinanden liig. Nugsæden giver vel en
laugt større Mænade Halm, men Byggets og
Hav-rens Straae indehøtder derimod flere nærende
De-te. J Nederlandene antages almindelig, at
Nng-sæden er mindre udtærende end de lovrige
^orn-arter. ^
^ 23.
Paa Jordsmon, der ludeholde fra 55 til 8^
pC. Sand, og ikke befværes af Grundvand, katt
dyrkes Nng med større Fordeel end nogen anden
Sæd; paa border, der indeholde 8l^ pC. Sand og
derover, kan ikke med rimeligt Haab om Fordeel
dyrkes anden Sæd. At Nugfæd ikke trives, eller
vil til paa Leerjord er Fordom. sandblaadede
Leer-border ere de tjeuligste sor Nug ; kun de lavt
lig-^ende, fugtige og kolde Leerjorder sorsmaaer den.
Nugen fordrager mere Syre i Jorden end
Hveden og Bygget^ dyrkes dersor ogsaa med
^or-deel paa vel udtappede Myrer og paa rige
humo-se Jordsmon, hvor dog afve^lende Dagmilde og
Nattefrost om ^oraaree ofte er den en stem Fiettde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
