Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Biskop Jens Laurits Arup - Tale i latinskolens festsal 6te april 1845
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opfatte klart det nærværende, der har sin rod i det
forbigangne og opbevarer fremtiden sin frugt; at fast
holde det bortilende nu, der, førend tanken har“grebet
det, allerede har forandret sin skikkelse; at bedømme,
og bedømme upartisk, hvad der saa neie er indflettet
i vore forhold, vor stræbeu, vort væsen; at stille os
seiv udenfor det, som vi dog ndgjør en del af, og
beskne det, uden at blendes af egenkjærlighed, af
frygt eller af haab— dette overskrider visselig men
neskets evne. Gjenstanden ligger os for nær: frem
træder derfor maaske del tydeligere for vort
blik, saa bliver det jo ogsaa just derved saa meget
vanskeligere at overskne den i sin hele udstrækning;
betragter vi den fra et lavere standpunkt, saa over
vælder os dens storhed, og søger vi at hæve os til
et høiere, nndgaar lettelig enkelthederne vort blik
eller taber sig i en forvirret blanding. Yi rives seiv
med af tideus strøm og merker derfor mindre dens
fart, end om vi som rolige tilskuere kunde staa ved
dens bredder; vi vandrer seiv paa den rullende klode,
og føler ei dens bevægelser. Yistnok har vi, nordens
indvaanere, en lettelse ved opfatningen af den tids
alder, i hvilken vi lever: tidens strømninger naar
senere hen til os; vi kan betragte dem fra det fjerne,
inden de fører os med sig. Yi har, siger en stor
digter, fjeldene til volde og havet til fæstningsgrave;
og, maa det end indrømmes, at ingen fjeldaas stanse,
ideens flugt, og at havet mere forbinder end adskillerr
saa er det dog ikke blot i fysisk, men om jeg saa
tør ndtrykke mig, tillige i aandelig henseende, skjønt
i modsat retning, nordens riger danner en halvø; kun
fra en kant satte i forbindelse med den øvrige kul
tiverede verden, forresten omgjærdede af sne og is og
et øde hav, modtager de senere ndviklingens paavirk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
