Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Biskop Jens Laurits Arup - Indledningsforedrag ved aarsmødet 31te juli 1857
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
og evighed. Den anden vei kan kaldes den fornuftige
bedømmelses og oyertydniugs vei, hvor der ved viden
skabens og erfaringens vidnesbyrd godtgjøres, at
brændevinet i sig seiv er en medicin, at al benyttelse
deraf til drik uden som saadan er übetinget misbrug,
livis fordærvelighed fornemmelig ligger deri, at drik
fældigbed med al den elendighed, den udbreder over
folket og individerne, aldrig kan fremkomme uden
igjennem en foregaaende saakaldt maadebolden brug
af sterke drikke. Det er denne vei, vor forening be
træder; men det er imidlertid langt fra, at vi, som
man maaske engang for nøiere at adskille begreberne
troede at burde, vil fjerne kristendommens medvirken
for vor gjerning; tvertimod, i begge retninger er det
kun igiennem erkjendelse og overtydning, der skal
virkes, og ligesaa lidt som religionen kan være lige
gyldig med hensjm til, kvad der fremstiller sig som et
nationalonde, ligesaa lidt kan nogensomlielst bekjæm
pen af dette undvære den bistand, kristendommen gi
ver navnlig i sit kjærlighedsbud og i sit krav paa
selvfornegtelse, hvor Guds vilje og menneskehedens
vel fordrer det. Ogsaa i den henseende falder de
hidtil omtalte virkemaader sammen, at de holdende
fjernt fra sig alt, hvad blot er en ydre tvang, dog
begge i forening udgjør den bedste forberedelse for
den tredje vei, lovgivningens nemlig, der netop igjen
nem tvingende forholdsregler vil fremme det samme øie
med; thi det er visselig almindelig erkjendt, at lovene,
navnlig naar de gjælder saadanne gjenstande som de,
hvorom her handles, kun da formaar at udrette noget,
naar de støtter sig til en vakt folkebevidsthed.
Og spørges der da, hvilke frugter har vor for
ening hidtil baaret, saa svarer jeg dristigen: gode og
gavnlige. Yistnok kan de, som indre
og aandelige, hvileude i erkjendelse og overbevisning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
