Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sogneprest Sven Brun - Tale ved aarsmødet 13de juni 1851
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
os seiv, at de hæderlige blandt vort folk, de for med
menneskers vel nidkjære tilhørte vor sag; men vi tør
ikke dølge det, at det ikke er saa, at overmaade
mange saadanne ikke har troet at kunne slutte sig
til os, og hvis eksempel er den sag, for hvilken vi
virker, til største skade; thi medens disse ved livs
anskuelse, dannelse og horgerlig stilling er eller tror
sig at være sikrede mod overskridelse af maadehol
dets grænser, bliver de til fald for dem, der kun
styres af øiehlikkets lyst og øieblikkets traug. Hvi
maa vi da savne dem ? Rækker deres menneske
kjærlighed ikke længere, end at den her, hvor der
fast ikke er tale om noget offer, ikke vil slaa til?
Nei, de forstaar os ikke! Sagen ligger saa nær, at
de ikke tror at behøve nogen anden indtrængen deri
end den, som af sig seiv tilbyder sig, og de forkaste, hvad
de ikke har prøvet, dømme, hvor de ikke har hørt. Men
kun for den, der har agtet det umagen værdt at søge lys
i den sag, er den simpel, ja saa simpel, at vor mund
ofte bindes ligeoverfor andre, fordi vi frygter for at
krænke deres forstand, og den udgaar fra saadanne
bevæggrunde, at vi ofte tier, af frygt for at krænke
deres hjerte.
Men er modstanden stor, saa er og vore kjæmpere
mange, og derved tæuker jeg ikke blot paa de mil
lioner, der strider med os mod en fælles fiende, men
paa mange kræfter, der ikke saa let kan briuges i
et paaviseligt overslag. Jeg tænker paa taarernes og
bønnernes magt fra de mange hustruer, der har seet
sine mænds øine tabe kjærlighedens glans for kun
at afspeile dyrisk atraa, der har seet det trofaste
haandtryk forvandles til truende slag, der har seet
det ene vidnesbyrd om fordums huslig hygge og’ vel
stand gaa ud af huset efter det andet, iudtil de seiv
har maattet vandre efter. Ja, kvinden er vor naturlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
