Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sogneprest Sven Brun - Tale ved aarsmødet 31te juli 1857
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
normale organisme og dets fordærvelighed for den
store, den übefæstede mængde, tier stille; mange af
dem i vort land, der skulde være kjærlighedens første
talsmænd, har ikke et ord for denne kjærlighedens
tjeneste, og seiv paa steder, hvor folkets anliggeuder
skulde ligge hjerterne nærmest, faar man høre den
sig seiv ophævende og modsigende dom, at af holdssagen
i sin inclerste grund er et feilgreb, og at den dog har
opfyldt sit kald, sin mission, og at dens venner nu
kan lægge sine penne og lukke sin mund. Skal
da de gamle fordærvelsens tider vende tilbage? Skal
ødelæggelsens vederstyggelighed atter bryde frem paa
den hellige fædrenejord? Dog hvi taler jeg om de
gamle tider, er ikke det billede, som den nærværende
tid vækker, gruopvækkende nok? Behøves mere
end den kjendsgjerning, at en strøm af omkring 8
millioner potter brændevin endnu aarligaars udvælder
over det arme land, forat den endog fattigste ind
bildningskraft kan danne sig scener af jammer og
elendighed; thi endnu har af holdssagen ikke vundet
større terræn, end at dette kan ske, endnu er den
saa ganske i sin begyndelse, hvor lovende denne be
gyndelse endog har været. Du elsker dette land med
tjelde, der bader sig i skyerne, med de bratte styrt
ninger, med rige kyster, med saftgrønne dale, fulde
af sagn og sange r du ved, at det ikke kan brødføde
sine egne børa og det skulde ikke smerte dig, at saa
stor en del af den grøde, som det med moderlig haand
rækker, bliver, jeg tænker med en taus forbandelse
fra jordens hjerte, kastet i brændevinskjedelen ? Du
elsker dette folk, dette djærve og kraftige, dette be
sindige og kløgtige, dette barnslige og troskyldige
folk, og det skulde ikke smerte dig, at dets dale op
fyldes med vanvittige skrig, at dets høitider forvandles
til jammer, at dets huses velstand og ære, dets arne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
