Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sogneprest Sven Brun - Foredrag i aarsmødet 4de september 1860
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
vi liar hørt, livad af holdssagen har at kjæmpe med,
kampens forskjellige held og’ afholdsyennern.es frygt
og haah. Jeg tror, vi tør kalde denne beretning
trøstelig, ligesom ndsigterne i det hele endnn lovende.
Yi har jo alle oplevet meget sørgeligere tider end
de nærværende, vi har jo erfaret, hvorledes kjernen
af det norske folk, den norske landalmne, med sit
ord for at være arbeidssom og haardfør, ndholdende
og rolig, ikke lidenskabsløs, men sig seiv heherskende,
har været nærved at vanskabes, hvorledes ødelæggel
sens floder har fremvældet fra den sydende afgrund
og mørkets magter har været løsslupne; vi har seet
saamangen kjærlighedens høitid, vemodens og smertens
saavelsom glædens, skjendet ved tvedragt, skrig, hug
og slag, ja hlodsudgydelse; vi har seet den muntre
ungdoms sammenkomster endes med forfærdelse i øie
og aasyn, vi har seet satans synagoger opreiste ved
siden af Herrens huse, seet de velsignede indtryk, som
var vakte i disse, tilintetgjorte under raa latter ide
første. Men nu er det, G-ud være lovet, dog bleven
meget, meget hedre. Nu er det jo ofte glædeligt at
sætte sig hos den norske bonde baade i hans glæde
og sorg, nu er kirkebakken igjen et deiligt syn af
brogede skarer med venligt smil, med deltagende efter
spørgsel, med trofast haandtryk; nu kan det være
saa vederkvægende at slutte sig- til de fra kirken
hjemvandrende alvorlige mænd, der samtaler om, hvad
de nys har hørt. Seiv paa de steder, hvor de gamle
tilstande endnn raader, er anledningerne blevne færre,
øiet er bleven opladt for jammeren, hvor den findes,
og sterke længselsraab lyder derfrå: Kom over, kom
og hjælp os! Kun over byerne, især de større byer,
hviler endnn tunge og mørke skyer, og navnlig over
denne stad, over Kristiania. Her er altfor megen
grund til klage. Herind strømmer jo saa mange ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>