75 der raabes; Bort med brændevinet! Man sige for alting ei, at afholdssagens tid er forbi, sagen gaar, det beviser vor beretning, og den maa lioldes gaaende. Derfor styrker vi liverandre ved atter og atter at foreholde os dens nødvendigbed og gavn og de glæ delige ndsigter, som bydes os. Stort er vundet, vort land bar i de sidste 30 til 40 aar faaet et andet, et ganske andet ndseende. Man kan reise lange stræk ninger gjennem vore dale, og der er intet brændevin at faa; i sit daglige liv smager den norske bonde det i almindelighed ikke, den yngre slegt ser det ikke i sit lijem, ser ikke de sørgelige eksempler, som deres fædre saa, og dette er meget, saare meget. Byerne og deres omegn danner den sørgelige mod sætning, og endnn er der dale, hvor sagen ikke er kjendt, hvor ildvandet endnn berjer. Derfor endnn en gang: Hold nd, dn lille skare, seiren vil G-ud give ! Til ham, der gjennem de ringe midler virker det store, være vor sag anbefalet! Han give held og lykke 1 Amen. (Sekstende aarsberetning, 1860, side 14—19.) Tale ved aarsmødet i «Den norske forening mod brændeyins drik» den 4de oktober 1867. Yi bar ogsaa -iaften begyndt med den gamle sang, som vi nn i en række af aar bar sunget ved vore aarlige møder. Denne sang bar det beit besynderlige ved sig, at den aldrig bliver gammel; saa ofte vi bid til bar snnget den, bar den meddelt os alle noget af den friskbed, der gaar igjennem den, og vakt haabet,