Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor dr. med. F. Chr. Faye - Tale holdt i afboldsforeningen 1ste oktober 1846
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjørende ogsaa i længden, der virker som sande styrk
ningsmidler for legemet, ikke er faa, medens brænde
vinet i det høieste kan ansees som et under enkelte
omstændigheder gavnligt pirremiddel. Under hvilke
tilfælde dets anyendelse maaske kunde blive nødvendig,
endog for et større antal individer, bører ei hid at
omtale. Jeg er dog af den bestemte mening, at det
aldrig vil være absolut nødvendigt, og at dets brug
kun som surrogat for noget bedre maatte blive at
taale, f. eks. under et felttog. Kunde man skaffe
varmt øl eller maaske endnu bedre kaffe, der tilligemed
melk og sukker er et næringsmiddel for den dyriske or
ganisme, tilveie under saadanne omstændigheder, san
delig enhver tanke om brændevinets nødvendighed
maatte være aldeles udslettet. Og seiv som berusnings
middel for almuen ved enkelte festlige anledninger vil
dets anyendelse kunne erstattes ved anden nydelse. Al
berusning, al misbrug af spirituøse drikke kader vi; men
vi har mindre anledning til at kjæmpe herimod, da vi er
kjender de fremskridt, samfuudet har gjort i denne hen
seende. Det er kun mod brændevinet, vi kjæmper, fordi
det nydes for godt kjøb som daglig drik, fortærer den
arbeidende klasses penge og kraft, forstyrrer familiers
samliv og virker fordærvelig i følgende genera
tioner. Det kan være altfor sandt, hvad som ofte ytres,
at der i samfundet haves saa mange onder, der ogsaa
har en vedvarende fordærvelig indflydelse. Godt!
de bør bekjæmpes; men indlysende er det, at intet for
vort folkeliv, for vort lands udvikling fra kjernen af
saa fordærveligt onde ånder sted som vore fødemid
lers forvandling til brændevin og dettes overgang i
individernes legeme. Vi var saaledes taler i
Coopers roman Den sidste mohikaner den gamle
indianer om sit folk vi var et kraftigt, et enigt, et
stolt, et lykkeligt folk, da de hvide lærte os at kjende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
