Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor dr. med. F. Chr. Faye - Tale ved aarsmødet 25de juni 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
finder sted imellem civiliserede nationers virken, umu
ligt at tænke sig, at noget land kan isolere sig i den
grad i sine ansknelser om, kvad der i fysisk eller mo
ralsk lienseende er godt eller leder til fordærvelse, at
det kan stemple andre videnskabelige og moralske mænds
og samfunds meninger og erfaringer, om disse gaar i
en anden retning, som tydelige vildfarelser. I denne
kenseende vil altid modstridende eksempler og mod
satte ansknelser faa en stor betydning. I de vinpro
dncerende lande til eksempel, kvor brændevinets nydelse
kidtil kar været mere sjelden og maadelig, er det
naturligt, at man ikke kommer til den erkjendelse, at
vinens nydelse er et onde, nagtet denne alkokolblanding
kan misbruges og bliver misbrngt. Sagen er nemlig
den, at vindruens dyrkning som næringsvei er nyttig
og kæderlig og god, og at følgerne af prodnktets mis
brug ikke kar vist sig fordærvelige i disse lande,
fordi vinen, ikke alene ved sin dyrked, men paa grund
af sin vandkoldigked og dens mange med legemets sunde
ernæring forligelige bestandele, som daglig drik tillige
bedre forliges med de sociale forkold og ikke virker
saa nedværdigende paa menneskets bedre sider. Heraf
det som erfaringssætning udtalte udsagn, at fylderi i
vinlandene ikke saa let udarter til en iøinefaldende
last eller til en uimodstaaelig trang, der spotter al
moral og al religion, som vi ser det i brændevinsbræn
deriernes hjemsteder. Den samme betragtning lin
der vistnok ogsaa sin anvendelse paa ølet, skjønt
denne drik, om den tilberedes paa en maade, der gjør
den let bedøvende, vistnok lettere kan blive misbrngt.
Ilagtet det saaledes er klart, at den i vort Norden, i
Amerika, England, Holland og en del af Tyskland efter
kaanden indtrængende overbevisning om brændevinets
skadeligked kar virket godt, kan det ikke nytte at
lukke øinene for den indflydelse, den modsatte ansku-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
