Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor dr. med. F. Chr. Faye - Tale ved aarsmødet 2den oktober 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
yderlige anstrengelser for under lovens tvang at un
dertrykke brændevinets nydeise fandt sted, og de an
tagne love bestaar vistnok tildels endmi; men da man
ved disse bestemte forbnd var kommen ind paa et
meget farligt felt, idet den personlige frihedsfølelse
og individets naturlige ret til seiv at bestemme sit
levesæt lierved af mange ansaaes for krænket, hai
alle slags anstrengelser i modsat retning uafbrndt været
virksomme, og det synes heller ikke tvilsomt, at den
velmente iver her er gaaet saa vidt, at de vundne
resnltater ei kan staa som varige i længden. Alt
tyder ogsaa hen paa, at loven alene ei formaar at
sætte en sikker dæmning for brug og misbrug, og at
man igjen maa gjøre skridt tilbage for at nndgaa
onder af en betænkelig natnr med hensyn til sam
fnndsordenen. Enhver, der interesserer sig for nøiere
at kjende gangen i den hele amerikanske bevægælse
i denne sag, vil tinde en fnldstændig oplysning i et
kronet prisskrift af den engelske dr. jur. Lees. Cen
tralforeningen for de tre britiske lande, Alhance i
Manchester, udsatte for nogle aar siden en pris af
1000 £, for den bedste afhandling over afholdssagen,
hvilken blev tilkjendt dr. Lees for hans omfattende
arbeide. En afdeling af dette, der nærmest angaar
«Mainelovens» historie, er ogsaa oversat paa tysk og
udgivet i Hannover i aaret 1860. Eet samme britiske
selskab, The United Kingsdoms Alliance, har ogsaa
samtidigt ved syv motiverede, i form af beslutninger
udtalte, sætninger freinsat den mening, at bræudevins
handelen bør nndertrykkes.
I Tyskland begyndte bevægelsen mod brænde
vinet for alvor i aaret 1837, da, ifølge foranledning
af kong Erederik Wilhelm den 3dje af Preussen, det
amerikanske afholdsselskab i Boston sendte en varm
og veltalende afholdsmand, Bobert Baird, til Europa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
