138 maa den igjen drives ud deraf. Derfor opfordrer af lioldsreformen sine venner til baade ved ord at vidne om og ved eksempel at vise en bedre overbevisning om brændeviuets brug. At den samler sine venner i foreninger, det sker for at forøge den kraft, livormed den virker mod brændevinet, og at den liolder møder og virker forøvrigt med størst mulig otfentlighed, bvorover adskillige har forarget sig, det sker for at tildrage sig den opmerksomhed hos folket, nden hvil ken dens ord og eksempel vilde anvendes som hen i veiret. Kan nogeu maade være simplere og hensigts mæssigere ? Er der noa-en altsaa, som har faaet den erkjen delse, at det vilde være gavnligt for stat og menneske hed, om brændevinsdrikken ophørte; han være blot denne sin mening offentlig bekjendt, han tillade, at man regner ham med blandt dem, som ikke hylder den gamle skik at brnge brændevin som drik, det er det hele, deri bestaar det middel, som afholds sagen betjener sig af til at opnaa sit vigtige og vel gjørende øiemed. Det løfte, man taler saa meget om, den forpl i g t else, som hviler paa afholdsven nerue, og hvorved man gjør i almindelighed saa mange ophævelser: hvad er den andet end menneskets egen beslntning om, at han vil følge sin overbevisning? Som han tænker, saa vil han tale, som han tror, saa vil han leve; han vil ikke mene ét og gjøre et andet, men ogsaa i denne henseende være en oprigtig mand. Og en saadan beslntning skulde man have overvindelse nødig til at fatte? En saadan beslntning sknlde man kvie sig for i beskedenhed at gjøre bekjendt for verden ? Dette er sandheden i afholdssagen, dette er dens grnnd, dens maal, dens maade- dette er dog en skjøn og let maade, hvorpaa vi kan overvinde det