Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Biskop Jacob v. d. Lippe - Tale ved aarsmødet 29de juni 1854
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
ro, bekjæmpe dem, om vi kan, men derfor ikke tabe
brændevinet af sigte, som hvis fiender vi bar betegnet
os, det vi vil saa gjerne fjerne aldeles.
Kan vi end ikke anerkjende vegten af disse
og andre indvendinger mod vor sag, kan de end
ikke bringe os til at stanse vor gjerning, saa laster
vi dog derfor ikke dem, der ikke vil slutte sig til
os; vi vil meget mere, at ingen skal slutte sig til
os uden med fnld overbevisning om hensigtsmæssig
beden af det middel, vi bruger; vi ihukommer vel flere
af os, at der bengik en tid, før det gaves os at
tilegne os den gruudregel, vor forening har opstillet,
at det var os en fremmed tanke saaledes at kunne
udretté noget; vi fulgte maaske de ældre maadeholds
selskaber, der ei virkede uden held, men hvis virken
dog ei var forskjellig fra, hvad enhver kristen skal
ville, og derfor ikke trængte til at fornyes gjennem
særskilte foreninger, uden forsaavidt disses medlemmer
indbyrdes kunde anspore liinanden; men livilken vor
tanke nu var, saa maa den dog bringe os til at
erkjende, hvor naturligt det er, at ei alle tænker som
vi, om endogsaa nu vor sag synes os saa klar, saa
vis, at det ikke efterlader anledning til nogen tvil.
Ja, vi undres ei engaug over smilet, hvormed stundom
vor sag høres omtalt, spotten, som vel kan følge, og
som muligens ogsaa seiv alvorligere mænd vil lønne
vore bestræbelser med, mænd, der vil det rette
ligesaafuldt som vi. Yanens magt, har vi sagt, er
stor, den har omgivet os med en hel del forestillinger
om, hvad der hører til vort velvære, fra hvilke vi
saa nødig løsriver os, og kan vi end ikke lukke
øiet for vanens misbrug, saa er vi dog ofte saa
trygge, at idet vi aldeles ikke frygter for os seiv, saa
tænker vi heller ikke paa, at det muligens er fornødent
at bortfjerne andre fra saadan vane. Men hvorledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
