Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Høiesteretsassessor O. J. Løvenskiold - Tale ved aarsmødet den 6te november 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
kvælstof. Derimod kan der efter alkoliols sammen
sætning neppe være noget til hinder for, at deu kunde
høre til de fødemidler, der kommer legemet tilgode
ved at udvikle varme ved hjælp af aandedrætsorga
nerne, og derfor har i sin tid den store kemiker
professor Liebig erklæret sig.
Men deu overveiende store flerhed af læger og
fysiologer erklærer sig lige til den sidste tid for den
mening, at alkohol heller ikke i denne forstand er
noget næringsmiddel. Denne sætning, som af de bedste
autoriteter med stor bestemthed ndtales, støttes hoved
sagelig paa den erfaring, som fremgaar af en stor
mængde nndersøgelser, nemlig, at alkoholen, efter at
være nydt, udsondres af legemet, væsentlig gjennem
uyrerne, aandedrættet og hudens uddnnstning, i ufor
andret tilstand, uden at nogen del af den er
kommen organismen tilgode. Efter døden kan deu
uforandret forefindes i nyrerne, leveren, blodet og
hjernen.
Derimod antager mange, maaske de fleste læger,
at alkohol, benyttet med skjønsomhed, har betydning
som et stimulerende middel, men de erkjender tillige,
at den som saadan maa benyttes med varsomhed paa
grund af dens tilbøielighed til at vække irritation og
betændelse i de dele af organismen, hvormed den
kommer i berørelse. Alkohol kan virke forskjellig
efter den forbindelse med andre stoffer, hvori den
forekommer. Men den er i sit forhold til den menne
skelige organisme i sit væsen en giftart. Som andre
giftarter kan den med gavn benyttes som lægemiddel,
og den har sin betydning som stimulerende middel,
men altid under forudsætning af, at den benyttes med
varsomhed. Den angriber, efter at være nydt, først
fordøielsen og dernæst hjernen og nerverne. Paa
fordøielsen virker den i regelen skadelig ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
