217 raad og fik som saadan det nys oprettede indredeparte ment at bestyre. Havde lian vundet fortjent anerkjen delse som advokat, blev det endnn sterkere tilfældet som statsraad. Forbindelsen mellem vort vidtstrakte lands en kelte dele var paa den tid yderst slet. Saagodtsom ingen dampskibe, ingen telegraflinje, ingen jernbane, og de faa veie, som fandtes, var yderst daarlige. De gik bakke op og bakke ned, og blev bakken altfor svær eller et fjeld meldte sig, saa punktum. Slig saa det ud, og slig havde det seet ud fra umindelige tider. Men ide aar, Stang var indredepartementets chef, blev landet som omskabt. Det ene store veianlæg efter andet var som tryl let frem af jorden, indtil hele det søndenfjeldske havde et stort sammenhængende veinet. Ja, snart forbause des man ogsaa ved at se det første dampende lokomo tiv bruse afsted. Korges første jernbane Kristiania—Eidsvold var bygget. Dampskibsfarten ophjalp Stang ved bi drag til de private dampskibsselskaber. Han fik brev portoen baade den inden- og udenlandske — ned sat, ligesom overenskomster med udenlandske magter, sigtende til at lette postforbindelsen, kom istand. De første telegraflinjer skyldes hans initiativ. Saavel jordbruget som vore saltvandsfiskerier har ham meget at takke for. Saaledes var det Stang, der gav stødet til oprettelsen af landbrugsanstalten paa Aas, ligesom han arbeidede ivrig for andre landbrugsskoler. Ham var det, som fik indført politiopsyn ved de store vaarsildfiskerier. Ja, det er utroligt, hvad Stang i disse aar arbeidede. Han lod det «merkjast i meir end i ordi», at han var gjennemtrængt af glødende fædrelandskjærlighed. Men saa havde han ogsaa under dette sit arbeide knækket sin helbred, saa han i 1856