Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor A. M. Schweigaard - Biografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
statsraaderne Yogt og Holst, stiftamtmand Falsen,
toldkasserer Lange og den bekjendte afholdsprædikant
Kjeld Hikolai Andresen i februar 1845 deltage i stif
telsen af den almindelige afboldsforening. Afholds
sagen havde i Scbweigaard en aldrig svigtende for
kjæmper baade udeufor og i stortinget, hvor han altid
tog ordet for rigelig bidrag for denne sag.
I forfatningssporgsmaal var Scbweigaard altid
konservativ. Han lagde heller aldrig skjul herpaa.
Han var overbevist om, at den magtfordeling,
som grundloven havde opstillet, var den rette, og at
kongemagten derfor ikke taalte at svækkes. Og dog
det vilde være den største uretfærdighed mod ham
at paastaa, at han ikke yndede friheden. Friheden
var for ham livsluften, uden hvilken han ikke kunde
leve. Al kunstig tvang var ham en pine. Han kræ
vede frihed for tænkning, tale, skrift og handling;
han krævede frihed for andre som for sig seiv.
I alt sit arbeide havde han kun fædrelandets in
teresser for øie.
Haar disse var truede, var han altid paa post,
og da fik alle uden persons anseelse føle hans skarpe hug.
Han var i virkeligheden en liberal mand, ofte
meget mere liberal end det parti, som mente at be
sidde eneretten til et saadant navn.
Scbweigaard var det, som i april 1860 under
statholderstriden dikterede den aabne, kunstløse og
afgjørende sætning i adressen til kongen: «Imod de
svenske stænders paastand, at beslutningen angaaende
statholderembedets ophævelse skulde behandles som et
Sverige vedkommende anliggende, nedlægger stortinget
underdanigst i Deres majestæts hænder en bestemt
protest.»
Yed Schweigaards mægtige indflydelse var det,
at grundlovsforandringen af 26de november 1859 kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
